Skip til hoved indholdet

Høst kampagne

    Hjem Viden Høst kampagne

Overvejelser du som landmand bør gøre dig inden høst

Inden høsten går i gang, bør du som landmand være opmærksom på regler og sikkerhedsforanstaltninger i forhold til brandbare materialer – særligt halm.

Gør dig bekendt med gældende regler

Bekendtgørelse nr. 1070 af 29. juni 2020 om tekniske forskrifter for brandbare faste stoffer indeholder vigtige krav og retningslinjer.

Bemærk: Halm er omfattet af bekendtgørelsen – der er risiko for flyveild.

Oplagsstørrelse og risikozoner

Ved oplag i det fri, hvor der er særlig risiko for flyveild, gælder følgende:

Maksimal størrelse pr. lagerafsnit: 5.000 m³

(jf. § 5.1.2 i BEK nr. 1070 af 29. juni 2020)

Hvornår skal man søge om tilladelse fra beredskabet?

Oplag større end 1.000 m³ kræver tilladelse fra det lokale beredskab.

Afstandskrav for oplag

  • Minimum 100 meter til vej- og stimidte
  • Minimum 100 meter til naboskel
  • Minimum 100 meter til lyngklædte arealer
  • Minimum 100 meter til nåletræsbevoksning
  • Minimum 100 meter til bygninger

Før høstarbejdet:

Sørg for, at maskinen er vedligeholdt – smør maskindele, efterse remme, kontrollér køler og kølerslange, efterse det elektriske system, tjek bremser og lejer, udskift tærede og slidte dele og fjern rustskaller fra udstødningsrør

Sørg for, at slukningsudstyr er på plads og virker, og montér eventuelt et automatisk brandslukningsanlæg.

Det kan være en god idé også at medbringe branddaskere/bladriver eller lignende

Hav gerne ekstra udstyr ved marken, som evt. kan lave et brandbælte eller slukke en brand

Tjek brandfare.dk – her angives en prognose for risiko for naturbrand


Under høstarbejdet:
Rengør jævnligt maskinen og rens særligt køleren og udstødningssystemet for støv og avner

Skærp din opmærksomhed jo tørrere, varmere og mere blæsende, det er

Giv dig selv og udstyret nogle pauser. Lad ikke den varme maskine stå stille på områder med høj, tør bevoksning eller tæt på andet let antændeligt materiale

Husk mobiltelefonen til eventuel alarmering

Undlad tobaksrygning under høstarbejdet

Hvis uheldet er ude:
Bring dig selv og andre i sikkerhed og drej køretøjet mod vinden for at undgå røg og flammer ved udstigning.

Ring omgående 1-1-2 - tag imod brandvæsenet – en ”vejlods” kan guide brandvæsenet til branden

Begræns eller stands branden uden at udsætte dig selv eller andre for fare:

  • Brug pulverslukker og håndslukker til brand på maskiner
  • Brug vand til at slukke ild i afgrøder, halm, støv, avner m.v.
  • Lav evt. et brandbælte i afgrøderne umiddelbart uden for brandens rækkevidde, hvis du kan
  • Tag højde for vinden – ild spreder sig i vindretningen

Bekendtgørelse om tekniske forskrifter for brændbare faste stoffer

Bekendtgørelse nr. 1070 af 29. juni 2020

Tigervej 8
4600 Køge

Telefon: 56676710
brand.redning@koege.dk