Skip til hoved indholdet

Førstehjælper med særligt ansvar

Dette 12 timers kursus er vores mest omfattende førstehjælpskursus, som kommer omkring stort set alle facetter af førstehjælp. Kurset er normalt fordelt over flere dage.

På kurset lærer deltageren at handle hensigtsmæssigt og yde førstehjælp ved livstruende ulykker, hjertestop, blødninger, forbrændinger, forgiftninger, akut opstået sygdom m.m.

Kursets indhold

  • Førstehjælpens hovedpunkter

  • Fakta om hjertestop

  • Overlevelseskæden

  • Bevidsthedstilstande

  • ABC-metoden

  • Stabilt sideleje

  • Hjerte-lunge-redning - HLR

  • Brug af hjertestarter

  • Fremmedlegeme i luftvejene

  • Blodprop i hjertet

  • Hjerneblødning / blodprop i hjernen – STROKE

  • Vurdering af personen og livreddende førstehjælp – herunder ABC-metoden

  • Førstehjælp til tilskadekomne med bevidsthedspåvirkning og tilskadekomne

  • Førstehjælp ved tegn på kredsløbssvigt - SHOCK

  • Nødflytning

  • Førstehjælp ved ulykker

  • Indre blødninger

  • Større blødninger og synlige mindre blødninger

  • Amputationer

  • Forbrændinger, ætsninger og forgiftninger

  • Skader på bevægeapparatet – Forstuvning, ledskred og brud

  • Hovedskader

  • Diabetes, anafylaksis shock & krampeanfald

  • Psykisk førstehjælp

Deltageren vil på kurset lære følgende

Kan handle ud fra førstehjælpens hovedpunkter i forbindelse med førstehjælpssituationer.

Kan handle hensigtsmæssigt ved ulykker, der umiddelbart er livstruende, eller som kan udvikle sig til livstruende situationer, herunder skabe sikkerhed, vurdere personer, tilkalde hjælp 1-1-2 - evt. få råd og vejledning via regionernes akuttelefoner, lejre personer og yde psykisk førstehjælp.

Kan give basal genoplivning til en bevidstløs voksen person uden normal vejrtrækning - både med og uden en hjertestarter.

Kender muligheden for hjælp fra den sundhedsfaglige person på alarm 1-1-2.

Kan yde førstehjælp til små akutte skader, herunder skader på bevægeapparatet, samt kan søge vejledning via akuttelefonen om relevant hjælp til den tilskadekomne.

Kan yde førstehjælp til akut opståede sygdomme, og kan reagere relevant på den tilskadekomnes tilstand, samt sikre relevant videre hjælp.



Tid: 720 minutter (12 timer)

Deltagerantal: Mindst 8 - maks. 16 personer

Forudsætninger: Ingen

Bevis: Ja

Pris: 12.500 kr,- 

 

Tigervej 8
4600 Køge

Telefon: 56676710
brand.redning@koege.dk